Gravhunde, også kendt som dachshunde, er en populær race kendt for deres karakteristiske lange kroppe og korte ben. Men gravhunde er meget mere end deres unikke udseende; de er intelligente, energiske og loyale kæledyr. Hvis du overvejer at anskaffe dig en gravhund, eller allerede har en, er det vigtigt at være opmærksom på flere aspekter af deres pleje, herunder fodring, pelspleje og træning. Desuden er der andre relevante emner, som kan være nyttige at kende til.
Fodring
Gravhunde har brug for en velafbalanceret kost for at opretholde deres sundhed og energiniveau. Da de er tilbøjelige til at tage på i vægt, er det vigtigt at kontrollere deres portioner og undgå overfodring herunder vær opmærksom på mængden af godbidder! Gravhunde bør fodres med højkvalitets foder.
Den voksne gravhund fodres en til to gange om dagen, mens hvalpe kan have brug for tre til fire måltider. Sørg for, at din gravhund altid har adgang til frisk vand. Husk også at medbringe frisk vand til træning og de lange gåture.
Pasning og pelspleje af den ruhårede gravhund
Ruhårede gravhunde bør børstes/friseres flere gange om ugen for at undgå sammenfiltring og for at fjerne div. fra pelsen og den løse pels, så fældningen minimeres. Det er vigtigt, at de bliver trimmet regelmæssigt, dels så de bevarer deres pæne ruhårs udseende og dels for at pelsen holdes fast, tæt og ru samt mindske fældning. Her trimmer vi pelsen jævnligt ca. en gang om måneden. Det har flere indlysende fordele, ikke mindst en god hyggestund mellem hund og ejer, men også at gravhunden er fuldstændig vant til at blive håndteret. Det er også nyttigt i relation til anden håndtering på et bord f.eks. på udstilling og hos dyrlægen.
Det er relativt nemt og sjovt at lære sig at trimme en gravhund. Sørg for at indrette trimmepladsen godt med ordentligt lys, en god stol til trimmeren og et godt underlag på bordet til hunden, så den ikke glider på bordet. Her bruger vi desuden en puslepude, så vores gravhunde kan ligge behageligt og lade sig soignere. Det er både nyttigt og praktisk; hunde kan vendes og drejes og der er nem tilgang til de korte ben, poter, ører og tænder mv.
Hvad betyder det at trimme en ruhårs pels? Trimmearbejdet består grundlæggende i at fjerne løse/døde hårstrå fra overpelsen. Den korrekte ruhårede pels består dels af den stride overpels og en blødere, let underuld. Når pelsen børstes fjernes den døde pels, noget af underulden samt huden masseres, så støv og skæl løsnes. Pelsen bliver blank og fin af regelmæssig børstning. Men alt det pels, der er for meget, skal fjernes med en trimmekniv. Det er vigtigt at starte på dette lige fra hvalpen er lille. Det er muligt at komme på trimmekurser via DGK/Dansk Gravhunde Klubs mange lokalkredse. Anne-Marie hjælper altid gerne vores hvalpekøbere med undervisning!
Hvis pelsen bliver for lang ligner gravhunden et pjusket uhyre. Hvis pelsen fejlagtigt bliver klippet ødelægges pelsstrukturen og overpelsen bliver helt blød, mat og kløende. Bemærk her, at nogen gravhunde har en medfødt blødpelset struktur, hvilket af flere grunde ikke er ønskværdigt. Den gode, stærke, ru pelsstruktur er arvelig, men fremmes også af regelmæssig trimming. Den ru pels er robust og beskytter godt i al slags vejr.
Poterne skal klippes fri for pels imellem trædepuderne under poten samt potens omrids klippes rent. Det er både godt for en stærk fast pote og modvirker fugtige, sure poter.
Kløerne skal klippes regelmæssigt. Det er meget vigtigt! Lange klør påvirker potens udvikling og belaster hundes ben foruden at de slider på gulvene. Her klipper vi klør hver uge, så de aldrig bliver lange. Det er ser også rigtigt pænt og velplejet ud, og er en vigtig hundetræning. Det er næppe hundes favorit ting at få gjort, men de kan alle lære det med rolig og fornuftig tilgang til opgaven. Og så kan det foregå uden nogen problemer hver gang.
Ørene skal holdes rene, hvis der evt. er meget pels i øregangen skal den plukkes ud. I forbindelse med trimmingen tjekker man gravhundens ører, som regel er der kun lidt brunt ørevoks, som kan fjernes med lidt ørerens på en vatrondel. Ørene må ikke lugte eller være fyldt med meget sort øreskidt, det er nemlig tegn på svamp i ørene. Hunden vil formentligt også klø sig i ørene. Så må hunden til dyrlæge for at få behandlet sine ører med øredråber. Det vil derefter hurtigt gå væk. Nogen hunde kan have en tendens til at det kommer igen, her kan forskellige miljøfaktorer også spille ind - alder, årstiden, foderet.
Tænderne skal også passes. Hvalpetænderne er små og spidse, de kræver ikke så meget decideret pasning, men vigtigt at sørge for gode ting hvalpen kan tygge i. Hvalpen har et stort behov for at tygge i alting. Det er vigtigt for kæber og tandudviklingen at dette naturlige behov tilgodeses hele hundens liv. Tandkvaliteten er ikke kun et spørgsmål om arv, men også i høj grad at hunden bruger sine tænder til at tygge med, også helst knuse knogler og ben. Samt naturligvis kosten, den gode fodring hele hundens liv med de rette mineraler og sporstoffer har afgørende betydning for tandkvaliteten.
Der er mange timers god beskæftigelse i en stor okseknogle. Udvalget af tyggeting til hunde i dag er kolosalt. Når det drejer sig om hvalpe, skal der lidt tilsyn til, så man undgår den forsluger sig i større stykker, som der ikke kan synke. Der er stor forskel på hvor grådige og forslugne hunde er. For hvalpes vedkommende er det meget vigtigt at følge med i deres tandskifte, især have opmærksomhed på at hjørnetænderne kommer løs og ud af sig selv. Lad ikke din dyrlæge bekymre dig om tandskiftet, kontakt hellere din opdrætter, som kender til tandskiftet i sine linjer, og derfor bør kunne give den bedste rådgivning.
Når hvalpetænderne er udskiftet med store, flotte, hvide, stærke tænder er det vigtigt hele hundens liv at passe dem godt. Vigtigt at holde øje med tandsten, som både ødelægger tænderne og tandkødet og giver en fæl hundeånde. Tandsten skal derfor fjernes løbende, og modvirkes med de gode kødben og andre tyggeting. Regelmæssig tandbørstning kan også være en løsning. Der er mange muligheder for at sikre hunden en sundt tandsæt hele livet.
Vask af en ruhåret gravhund er ikke nødvendigvis påkrævet eller anbefalet, men det går faktisk udemærket at vaske sin gravhund. Når man syntes den er meget snavset, støvet, fedtet i sin pels eller den lugter af en eller anden grund. Brug en kvalitets hundeshampoo til ru/strid pels. En god pelsstruktur ødelægges ikke af vask, men det anbefales ikke at vaske en ruhåret i ugen op til en udstilling.
Sundhed og sundhedsdata
Gravhunde er generelt meget sunde og robuste små hunde, som lever længe. Et særligt fokusområde er gravhundens ryg, som alle seriøse kræfter længe har arbejdet på at forbedre. I Danmark og i Norden er vi kommet meget langt for at sikre rygsundheden for gravhundene bl.a. skal alle gravhunde i Danmark, førend de kan indgå i avlen hos DGK/DKK, have deres ryg røntgenfotograferet på et tidspunkt fra de er 2 år til de er 4 år. Resultaterne registreres hos DKK på Hundeweb og anføres med det såkaldte K-tal og et indeks, som løbende opdateres efterhånden som hundene fotograferes. DKK's Hundeweb er således en god kilde til information om sundhedsdata. Det samme gælder for de andre nordisk landes hundedata.
Yderligere forskes der i DNA-analyser til belysning af rygsundheden, hvor der ledes efter det såkaldte normalgen/N-gen. I Finland og Norge arbejdes der systematisk på testningen af alle gravhunde. Der har vist sig en ret klar tendens til at gravhunde, som bærer N-genet, alle har fine K-tal, hvilket i sig selv er ganske interessant. Men der er brug for MANGE flere resultater til denne forskning. Det er vores klare holdning, at støtte op om alt hvad der kan gøres for at sikre vores gravhunde en stærk, sund ryg. Derfor får vi også foretaget DNA-tests via blodprøver hos vores dyrlæge, for at være på forkant med udviklingen og vide mere. Det er vores tilgang til dette.
Rygsundheden er ikke kun et spørgsmål om arv, det skal man huske på. Der er mange miljøfaktorer i spil helt fra hvalpemors liv, og herunder naturligvis de gængse faktorer foder, foderstand og motion. Det er aldrig godt med fede hvalpe eller tykke gravhunde. Især er fri bevægelse, hvor hunde kan løbe rundt og gerne lege med jævnbyrdige fæller, fantastisk godt. Bedre motion end noget andet! Det gælder for alle hunde.
Analkirtlerne, som er to duftkirtler placeret ved endetarmen, kan somme tider kræve lidt ekstra opmærksomhed hos gravhundene. De skal regelmæssigt tjekkes og evt. tømmes, da det giver visse problemer, hvis de bliver for fyldte med ildelugtende sekret. De burde tømmes på naturlig vis; kost med rå kødben fremmer den naturlige tømning. Det er et almindeligt "problem" hos mange hunderacer, sandsynligvis pga. den moderne hunds kostvaner og manglende motion.
Træning
Gravhunde er intelligente og nysgerrige, men de kan måske også virke som om de er stædige. Det er de såmænd ikke, de har bare noget som er vigtigere for dem lige her og nu, end det de bliver tilbudt. Det er derfor vigtigt at starte den positive indlæring tidligt og at være konsekvent. Positiv forstærkning, såsom ros og godbidder, er meget effektivt i træningen af gravhunde. En nyttig huskesætning i al hundeopdragelse er: Ignorer uønsket adfærd. Hvilket betyder undgå at give hvalpen/hunden opmærksomhed, når den gør noget uhensigtsmæssigt. Tænk over hvad hunden bliver "belønnet for".
Klikker træning eller principperne i denne træningsform øger forståelsen for hvordan man belønner på det rigtige tidspunkt.
Det er en god idé, at beslutte sig for hvilke kommandoer man vil bruge efterhånden som træningen udbygges. Og at man i en familie er rimeligt enige om at bruge de samme ord samt at den der er i gang med en kommando/øvelse får lov til at gøre det færdigt uden indblanding fra andre. F.eks. at flere begynder at kalde på hunden på samme tid. Det fremmer ikke det gode indkald. Og indkald af en gravhund kan være en meget lang, ja, varig opgave, hvor man aldrig skal give op! Godbidder må der til, og de skal være af den bedste slags, for at en gravhund vil opgive den gode fært den lige var i færd med at snuse op. De elsker at snuse! Kropssignaler og fløjtetræning kan være vigtige til at sikre indkald over større distancer.
Andre vigtige elementer af træning for en gravhund er udstillingstræning/ringtræning og sportræning. Begge dele bør startes op helt fra hvalpetiden.
Mental stimulation
Gravhunde er meget intelligente og meget selvstændige. De har brug for mental stimulering for at undgå kedsomhed, som kan føre til uhensigtsmæssig adfærd. Puslespil, interaktive legetøj og træningssessioner kan hjælpe med at holde deres sind skarpt og engageret. Mange forskellige former for kontaktøvelser er både afvekslende for gravhunden, men er også med til at den er mere opmærksom på sin ejer. Det forstærker samarbejdet mellem hund og ejer/fører på bedste vis. Der findes mange forskellige træningstilbud herunder også DKKs Sirius program f.eks. tricks begynder, som er sjove kontakt øvelser for hund og ejer.
Det er naturligvis MEGET vigtigt at hvalpe bliver passende socialiseret og en gravhund kan være med overalt. Miljøtræning og biltræning er basistræning for alle hvalpe. Hvalpe som får en positiv opvækst uden uheldige oplevelser med andre hunde, får en meget sikker platform at udvikle sig videre fra.
Afsluttende tanker
At have en ruhåret gravhund er en berigende oplevelse, men det kræver også en del arbejde og engagement. Ved at være opmærksom på deres særlige behov inden for fodring, pelspleje og træning, samt mental stimulering, kan du sikre, at din gravhund lever et dejligt og langt, sundt liv. Gravhunde er loyale og kærlige følgesvende, og med den rette pleje og opmærksomhed vil de berige dit liv med deres unikke personlighed og charme.